All Inclusive - og vi mener det!​

Til Svinningegården Open Air er alt inkluderet.
Vores unikke All Inclusive-koncept holder, hvad det lover!
Fri bar, fantastisk mad hele dagen og en stemning, du sent vil glemme.

Ingen køer, ingen betalinger undervejs – bare god musik, god mad og godt selskab i herskabelige omgivelser.

5 bands

Vi har gjort os umage for at sammensætte et stærkt musikprogram til jer.

Dodo & The Dodo´s

Med deres uimodståelige energi og en perlerække af udødelige hits er Dodo & The Dodos et af Danmarks mest folkekære poprockbands. 

Bandet blev dannet i 1986 og slog hurtigt igennem med sange, der har sat sig fast i danskernes fælles musikalske hukommelse – fra “Vågner i natten” og “Vi gør det vi ka’ li’” til “Pigen med det røde hår”, “Sømand af verden” og ikke mindst “Lev livet nu”, der i 1992 blev hele Danmarks OL-soundtrack via TV2 Sportens dækning. 

Dodo & The Dodos leverer stadig koncerter fyldt med fællessang, livsglæde og høj musikalsk klasse – og beviser gang på gang, at deres sange aldrig går af mode. 

En koncert med Dodo & The Dodos er en fest for alle generationer.

Birthe Kjær & Feel Good Band

Et brag af en koncertoplevelse venter, når hele Danmarks Birthe Kjær går på scenen med sit ni mand store Feel Good Band. 

Med charme, energi og et bagkatalog spækket med hits som ”Den knaldrøde gummibåd”, “Sommer og sol” og “Arrivederci Franz”, kombineret med swingende evergreens fra albummet Smile, skaber de en fest, hvor publikum synger med fra start til slut. 

Showet byder også på grandprix-medleys, blæsere, kor og masser af smil.

En koncert med Birthe Kjær er ren livsglæde og dansk musikhistorie i levende live.

Sko & Torp


Med en stemme som silke og en guitar der siger alt uden ord, har Sko & Torp i mere end 30 år leveret musikalsk magi på dansk grund. 

Duoen brød igennem i starten af 90’erne med debutalbummet “On a Long Lonely Night”, der solgte over 200.000 eksemplarer og gjorde dem til en institution i dansk pop- og soulmusik. 

Til denne koncert stiller Sko & Torp op med fuldt band, og det løfter de i forvejen stærke sange til nye højder. 

Med Søren Sko som karismatisk frontfigur og Palle Torp som elegant guitarist og harmonisk bagmand får publikum en koncert fyldt med varme, nærvær og dyb musikalsk kvalitet. 

Det er både intime ballader og medrivende grooves – leveret med en spilleglæde, der smitter fra første tone.

The Powls

The Powls er indbegrebet af god energi, fællessang og rendyrket fest. 

Med deres legendariske kombination af humor, musikalitet og spilleglæde har bandet for længst spillet sig ind i hjerterne på det danske publikum. 

De leverer en kavalkade af ørehængere – alt fra danske klassikere til internationale hits – krydret med glimt i øjet og et nærvær, der smitter hele vejen ned til bagerste række. 

En koncert med The Powls er som at være til den bedste fest, du ikke vil hjem fra.

Ditlev Ulriksen & NightRider

Når Ditlev Ulriksen & NightRider går på scenen som aftenens sidste navn, er der lagt op til et brag af en afslutning. 

Bandet er specielt samlet til Svinningegården – en slags SVG All Stars – og består af seks erfarne og energiske musikere, der har ét mål: at få taget til at lette!

Med et bredt repertoire af hårdtslående hits fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne bliver der spillet op til fællessang, luftguitar og kolde fadøl. 

Her får du alt fra stadionrock til radiohits med masser af kant og spilleglæde – og en energi, der smitter fra første tone. 

Det bliver råt, festligt og uforglemmeligt, når NightRider lukker aftenen med fuld power og højt humør.

Fri bar hele dagen

Vores barer serverer øl, sodavand, vin, samt forskellige drinks.

Tuborg Pilsner
Tuborg Classic
Alkoholfri

Hvidvin
Rødvin
Rosé

Gin & Tonic
Gin Hass
Mojito
Vodka / appelsinjuice
Astronaut
Filur

 

Sodavand

Kildevand

Alkoholfri øl

Mad du bliver mæt af

Der er ikke gået på kompromis med kvaliteten og vores kok har kigget i de gamle opskrifter.

Sæt tænderne i slagterens hjemmelavede flæskestegssandwich med hjemmelavet rødkål og sprøde svær

Slagterens hjemmelavede frikadeller med lækker kartoffelsalat, lavet med Svinningegårdens Lammefjords-kartofler og gode råvarer.

Slagterens hjemmelavede frankfurtere – lavet med de bedste råvarer.

Sprøde, gyldne falafler serveret med lidt friskt grønt – en enkel, lækker og plantebaseret favorit.

(Vores falafler er ikke hjemmelavede, men vi er ikke gået på kompromis med kvaliteten)

Praktiske informationer

Billetpriser

   1.350 kr./person  over 12 år.

    Halv pris til børn under 12 år.              
Børn under 3 år er gratis.

    Billetten indeholder

Fri adgang til koncertplads

 Gratis parkering

5 stk. madbilletter
(servering stopper kl.22.30)

Fri bar fra kl. 14.00 til 23.30.

Handicap adgang

Én handicaphjælper kommer gratis ind når der er betalt for én handicappet person. Der forefindes handicapparkering ved indgangen og der er handicap toilet på pladsen.

Kontakt

Simon P. Hansen-Nord, sphn@svinningegaarden.dk

Svinningegården 5, 4520 Svinninge

WordPress Cookie-meddelelse fra Real Cookie Banner